Plakater med stjernetegn til din stue

Astrologien har mange år på bagen. Menneskets interesse for himmellegemernes opførsel og egenskaber, og deres samspil med jordiske hændelser går mange tusinde år tilbage i tiden. I dag ved vi, at det var en stærk tro og nærmest en art religion så langt tilbage om 3000 år f.Kr. Og faktisk er det kun omkring 400 år siden, at astrologien blev taget af bordet som videnskabelig disciplin.

 

Selvom den ikke længere er på skoleskemaet, betyder astrologi og stjernetegn rigtig meget for mange mennesker. Måske hører du til dem, der kan mærke en samhørighed med bestemte stjernebilleder, planetare konstellationer eller årstider. Hvis du gør, har dit og din families stjernetegn sikkert også en særlig plads hos dig. Hos UnikPlakat har vi lavet en række plakater med stjernetegn, som både viser stjernebilleder og personlige karakteristika, der kendetegner hvert stjernetegn.

 

Plakater med stjernebilleder

Hvert stjernetegn er opkaldt efter en speciel konstellation af stjerner, som er synlig på himlen i en afgrænset periode. Derfor siger man, at du tilhører det stjernetegn, hvis periode du er født i. Der er 12 af slagsen, og nogle er mere kendte på himlen end andre. Mange mennesker får let øje på Karlsvognen, men den er dog ikke noget stjernetegn, men blot et af de mange andre stjernebilleder deroppe.

 

Vores plakater med stjernebilleder viser hver konstellation med fine lysende stjerner. Under stjernebilledet står perioden og stjernebilledets navn på latin. Farveskalaen er diskret og passer med sine grå, sorte og hvide nuancer ind i en minimalistisk og nordisk indretningsstil. Stjernetegnplakaterne fås helt op til 70×100 cm og kan derfor være din næste store plakat til stuen. Du kan hænge den op alene eller sammen med dens makker, nemlig plakaten med karaktertræk.

 

Plakater med stjernetegnets karaktertræk

Mens nogle gerne vil nyde stjernebilledernes skønhed, foretrækker andre den lidt mere personlige del omkring stjernetegnets personlighed og temperament. For det er her, astrologien virkelig vækker noget hos entusiasterne. Dykker man ned i de astrologiske beskrivelser af de karaktertræk, der går igen hos de respektive stjernetegn, finder man et mønster, mener mange. Hvis du som eksempelvis løve, tyr eller jomfru kan kende dig selv i de mest dominerende karaktertræk, ved du, hvilken værdi astrologien har for mange mennesker. Det kan være som alt fra en trøst til et livsbekræftende pust at læse, at personligheden hænger sammen med stjernetegnet – på godt og ondt. For dine karaktertræk deler du med mange andre, der også er født ind i samme stjernetegn.

 

Spændende er det også, når det viser sig at astrologiens forudsigelser omkring match mellem stjernetegn viser sig at holde stik i virkeligheden. Eller når du oplever noget, som du har kunnet læse om i dit horoskop. 

 

Når du finder ro og værdi i kigge i horoskoper og kende til dit stjernetegn, vil du synes om at have disse smukke, personlige plakater hængende i dit hjem. Hvis du vil se mere til vores plakater, kan du se udvalget her.

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *