Betingelser for udstillere på Danmarks Læringsfestival

Afbestilling

Bestilling er bindende! Ved afbestilling af stand og oplægslokaler til og med den 20. januar 2020 faktureres 50% af prisen – efter den 20. januar 2020 faktureres 100%. Bestilte annoncer faktureres 100%. 

Forsikringer

I er som udstillere selv ansvarlige for de nødvendige forsikringer, herunder ansvars- og tyveriforsikring.

Fakturering

Københavns Professionshøjskole fakturerer på vegne af Danmarks Læringsfestival umiddelbart efter Festivalen for stand, oplægslokaler og andre tilvalg bestilt via bestillingsmodulet. Faktura sendes via e-Boks eller pr. mail.

Bigini fakturerer for ekstraudstyr, og Bella Center fakturerer for forplejning.

Force majeure

Ved uforudsete hændelser uden for Danmarks Læringsfestivals kontrol som strejke, lockout, blokade, brand eller terror hæfter Danmarks Læringsfestival ikke økonomisk for eventuelle mangler eller forsinkelser i opfyldelsen af arrangementet over for den enkelte udstiller. Udstillerne kan ikke kræve kompensation for udgifter vedrørende standleje, standopbygning, annoncering m.v., hvis uforudsete hændelser nødvendiggør en aflysning.

Samtykke til behandling af data

Når du tilmelder dig som udstiller til Danmarks Læringsfestival, bliver du registreret i konferencesystemet Trippus med de oplysninger, som du har angivet i formularen ovenfor. Du giver med din tilmelding samtykke til, at CFU Danmark som dataansvarlig må behandle disse oplysninger om dig.

CFU Danmark behandler udelukkende de oplysninger, du har angivet i formularen. Formålet med behandlingen af oplysningerne er at kunne administrere din udstilling på Danmarks Læringsfestival, herunder at kunne kommunikere med dig om festivalen og praktiske forhold knyttet hertil, samt at kunne administrere betaling. Du giver endvidere samtykke til, at CFU Danmark må sende dig information pr. mail om fremtidige afholdelser af Danmarks Læringsfestival, samt at vi må bruge dine oplysninger i anonymiseret form til statistik, således at vi løbende kan forbedre vores afvikling af Danmarks Læringsfestival. CFU Danmark videregiver ikke dine oplysninger til tredjeparter.

Du kan til hver en tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte CFU Danmark på dataret-cfu@kp.dk. Her kan du også henvende dig, hvis du har spørgsmål til beskyttelse af dine personoplysninger hos CFU Danmark.

Læs mere om behandling af persondata, privatlivspolitik og cookies.

Standplan DKLF 2020

Se standplanen (pdf).

OBS: Standplanen er en arbejdstegning, som opdateres løbende frem mod DKLF 2020.

Vigtige datoer for DKLF 2020

10. september 2019 kl. 12.00: Bestilling åbner (stand, oplægslokaler mv.)

1. december 2019: Bestilling af ekstra udstyr åbner hos Bigini

20. december 2019: Frist for fremsendelse af beskrivelse af oplæg

6. januar 2020: For udstillere, der selv bygger stand: Frist for at sende standtegning til Bigini

20. januar 2020: Bestilling lukker (stand, annoncer)

20. januar 2020: Frist for fremsendelse af trykklar annonce

3. februar 2020: Frist for bestilling/afbestilling af ekstra udstyr hos Bigini. Bestillinger herefter pålægges 10%

3. marts 2020: Adgang til Bella Center kl. 16-21 til opsætning af stand

Søg på Danmarks Læringsfestival