Gode foredrag om AI giver dig mere end forklaringer på, hvad kunstig intelligens er. De viser, hvordan du arbejder med en konkret opgave og retter fejl i svaret. Opgaven kan være en besked til kollegerne eller spørgsmål til en tekst, du skal forstå. Hvor meget du får ud af det, afhænger blandt andet af, om du ser arbejdet undervejs eller kun får vist det færdige resultat.

Et foredrag om AI skal vise arbejdet bag svaret

En velformuleret tekst på en skærm fortæller ikke meget om, hvor svært det var at få den frem. Foredragsholderen kan have ændret sin instruktion flere gange eller fjernet fejl før præsentationen. En demonstration med synlige mellemtrin viser også de steder, hvor arbejdet går i stå. Du kan følge, hvordan modellen reagerer på en uklar opgave, og hvad en præcisering ændrer i svaret.

Bed om et eksempel, der ligner noget fra din egen hverdag. En invitation til et forældremøde kan bruges til at undersøge både tone og manglende oplysninger. Finder modellen selv på et mødetidspunkt, bliver fejlen synlig for deltagerne. Skriver den en lang indledning til en kort besked, kan foredragsholderen vise, hvordan du angiver længde og modtager i instruktionen.

Instruktioner til modellen kaldes ofte prompts. Når du skriver dem, beskriver du opgaven og giver den baggrund, modellen skal bruge. Et brugbart oplæg viser også, hvornår flere instruktioner ikke løser problemet. Modellen får ikke adgang til dine faktiske aftaler, bare fordi du beder den skrive mere præcist.

Vælg gerne et foredrag, hvor deltagerne må stille spørgsmål under demonstrationen. Et spørgsmål om, hvorfor modellen tog en bestemt oplysning med, kan give en forklaring, som den forberedte præsentation ikke rummede. Bagefter ændrer foredragsholderen instruktionen og viser rettelsen på skærmen. To timers foredrag med tilpassede demonstrationer og tid til deltagerøvelser kræver planlægning, hvor også spørgsmålet »hvad koster en dygtig foredragsholder« skal afklares.

Hvordan lærer du at bruge AI kritisk?

Kritisk brug handler om at skelne mellem et svar, der lyder overbevisende, og et svar, der har belæg. Generativ AI kan skrive en sammenhængende forklaring med forkerte oplysninger, uden at sproget røber fejlen. Et foredrag bør derfor give plads til at undersøge indholdet og sammenholde konkrete påstande med det materiale, modellen bygger på.

At vurdere og kvalificere AI-genereret indhold er en relevant færdighed både i undervisningen og udenfor. En opsummering kan lyde dækkende, selv om modellen har fjernet en afgørende betingelse fra den oprindelige tekst. En tilladelse, der kun gælder under bestemte forhold, kan dermed komme til at fremstå som en generel regel.

Bed foredragsholderen vise originaltekst og opsummering ved siden af hinanden. Så kan du følge, hvilke oplysninger modellen har bevaret, og hvilke den har ændret. Øvelsen kan tage udgangspunkt i en kort, opdigtet vejledning med en undtagelse, som deltagerne skal finde i begge versioner.

• Find faktuelle påstande, som kræver dokumentation.
• Se efter forbehold, der er forsvundet fra originalen.
• Undersøg, om svaret indeholder oplysninger, du ikke gav modellen.
• Sammenlign ordvalget med den betydning, afsenderen faktisk ville formidle.

Deltagerne kan også forklare, hvorfor de vil beholde eller forkaste en formulering. En bestemt tone er ikke nok som begrundelse. Den skal knytte sig til tekstens indhold, for eksempel at modellen har ændret en mulighed til et krav eller udeladt en undtagelse.

Hvordan kan AI bruges til idéudvikling og læring?

En tom side stiller andre krav end et spørgsmål med ét korrekt svar. Ved idéudvikling kan du bruge forslag fra AI som materiale at arbejde videre med. Forslagene kan være forskellige vinkler på en opgave eller spørgsmål, du kan undersøge. Du vælger selv, hvilke der passer til dit emne, og hvilke der fører væk fra det.

Et foredrag kan vise forskellen ved at bruge den samme tekst til to opgaver. Først beder foredragsholderen om en færdig forklaring. Derefter beder vedkommende om spørgsmål, som deltagerne selv skal besvare med udgangspunkt i teksten. I den sidste øvelse finder deltagerne selv relevante passager og formulerer deres svar.

Prøv at bede om ét spørgsmål ad gangen, når du vil undersøge din forståelse. Når du har svaret, kan du sammenligne modellens tilbagemelding med dit faglige materiale. Får du straks både spørgsmål og facit, kan du genkende ordene uden selv at kunne forklare sammenhængen.

AI kan støtte arbejdet med læring, men adgangen til færdige svar skaber også udfordringer for undervisning og eksamen. En opgave, der skal træne din egen forklaring, ændrer karakter, hvis modellen skriver forklaringen for dig. Foredragsholderen bør vise forskellen på hjælp til at komme videre og hjælp, der overtager den del af opgaven, du skulle øve. Undgå de værste AI faldgruber ved at fastholde øvelsens læringsmål.

En demonstration kan begynde med, at deltagerne formulerer deres eget forslag. Når modellens svar kommer på skærmen, sammenligner de indholdet og peger på nye vinkler eller gentagelser.

Fælles rammer for brugen af AI i undervisningen

Et foredrag for lærere stiller andre krav end et åbent introduktionsoplæg. Foredragsholderen skal forholde sig til, hvad eleverne skal lære, og hvordan teknologien indgår i deres arbejde. En funktion kan levere en flydende tekst uden at give eleverne anledning til at træne den færdighed, opgaven handler om.

Tag derfor en eksisterende undervisningsopgave med til samtalen før arrangementet. Hvis eleverne skal lære at argumentere, kan foredraget vise, hvordan de undersøger svagheder i et genereret argument. Skal de øve deres egen skriftlige formulering, må øvelsen afgrænse, hvor meget tekst modellen skriver for dem.

Eleverne har også brug for at tale om, hvornår de må bruge AI, og hvad formålet er i det enkelte fag. En besked om, at teknologien er tilladt, efterlader spørgsmål om omfang og aflevering. Det skal fremgå, om de må få sproglig feedback, eller om de også må få skrevet afsnit.

Persondata kræver en særskilt afklaring. En elevbesvarelse kan indeholde oplysninger om både eleven og andre personer. Brug opdigtet materiale i foredragets øvelser, og få afklaret institutionens rammer, før virkelige besvarelser indgår. Når institutionen vurderer en AI-løsning, skal den også undersøge, hvordan løsningen håndterer de oplysninger, brugerne indtaster.

Fra foredrag om AI til en afprøvning i hverdagen

Efter foredraget har du måske flere mulige anvendelser, end du kan nå at undersøge. Med en afgrænset opgave kan du følge arbejdet fra instruktion til rettet svar. Du kan for eksempel omskrive en intern besked til et enklere sprog og sammenligne resultatet med originalen.

Vælg en opgave, hvor du selv kan bedømme kvaliteten. Kender du ikke emnet og kan du heller ikke kontrollere indholdet, bliver fejl svære at få øje på. Selv en kort tekst kan kræve så mange rettelser, at arbejdet tager længere tid, end hvis du havde skrevet den selv.

Notér både din instruktion og de ændringer, du foretager i svaret. Noterne viser, om modellen manglede baggrund, eller om den misforstod oplysninger, du allerede havde givet. De giver dig også et konkret eksempel at drøfte med en kollega, som måske læser en formulering anderledes.

Hvis du booker et oplæg, så spørg, om foredragsholderen tager højde for jeres efterfølgende afprøvning i forberedelsen. Varighed og tilpasning kan have betydning for prisen. Tilbuddet bør gøre klart, om foredragsholderen arbejder med jeres egne opgavetyper, og hvor meget tid der er til spørgsmål.

Ved en fælles opfølgning kan deltagerne vise tekster, de har arbejdet med, og forklare en nødvendig rettelse. En forkert dato giver anledning til at undersøge, hvor oplysningen kom fra. Et uklart forbehold kan sammenholdes med den oprindelige formulering.

Skal du kende til AI før et foredrag?

Et introducerende foredrag bør forklare begreberne og vise brugen fra begyndelsen. Du skal kunne følge, hvor foredragsholderen skriver sin instruktion, og hvordan svaret bliver bearbejdet. Spørg på forhånd, om øvelserne kræver en konto eller adgang til et bestemt værktøj, så du kan deltage på de aftalte vilkår.

Kan et kort AI-foredrag give praktiske færdigheder?

Et kort oplæg kan give plads til at se og afprøve en afgrænset opgave, for eksempel at forbedre en instruktion og kontrollere svaret. Mere sammensatte arbejdsgange kræver tid til egne forsøg. Under øvelserne skal du kunne stille spørgsmål til konkrete fejl og prøve en ændret instruktion på det samme materiale.