Bevægelse i undervisningen: sådan får eleverne mere fysisk aktivitet ind i skoledagen
De fleste lærere kender billedet. Midt på formiddagen falder koncentrationen, eleverne begynder at vride sig på stolene, og det bliver sværere at holde fokus på tavlen. Ofte er det ikke manglende vilje, men ganske enkelt et behov for at røre sig.
Bevægelse i undervisningen handler ikke om at lave skolen om til en idrætstime. Det handler om at bruge kroppen som en del af læringen, så eleverne får korte pauser fra at sidde stille, og så energien kommer tilbage til resten af timen. Her er nogle konkrete måder at komme i gang på.
Hvorfor bevægelse og læring hænger sammen
Når børn sidder stille i lange perioder, falder både opmærksomhed og arbejdslyst. Mange elever har svært ved at koncentrere sig i mere end et kvarter ad gangen, og særligt de yngste har brug for at veksle mellem stillesiddende arbejde og aktivitet.
Bevægelse kan være et redskab til at bryde den rytme. Nogle lærere oplever, at eleverne vender tilbage til opgaven med fornyet fokus efter bare et par minutters aktivitet. Det kræver ikke særligt udstyr eller store forberedelser, og det kan bygges ind i de fag, der ellers foregår ved bordet.
Korte aktive pauser mellem timerne
En aktiv pause behøver ikke vare længe. To til fem minutter er ofte nok til at få pulsen lidt op og give hjernen en pause fra det faglige. Pointen er, at pausen er kort og nem at sætte i gang, så den ikke æder sig ind på selve undervisningen.
Det kan være en runde med hop på stedet, en leg hvor eleverne skal stå op og sætte sig efter bestemte signaler, eller en kort stafet rundt i lokalet. Mange klasser har gavn af faste rutiner, hvor pausen ligger på et bestemt tidspunkt, så eleverne ved, hvad der kommer. Når aktiviteten er genkendelig, bruger man mindre tid på at forklare og mere tid på at bevæge sig.
Enkle redskaber der skaber bevægelse i klassen
Noget af det, der gør bevægelse let at gå til, er simple redskaber, som ikke fylder meget og kan bruges af alle. De behøver ikke være dyre eller tekniske. Ofte er det de helt enkle ting, der fungerer bedst, fordi de er nemme at tage frem og lægge væk igen.
Et sjippetov, en lille bold eller en hulahopring kan hurtigt sætte gang i en aktivitet, og en hulahopring til børn
kan både bruges til korte øvelser ved bordet og til leg, når klassen har plads til at sprede sig. Redskaberne kan indgå i stationer, hvor eleverne skifter rundt, eller bruges til en enkelt fælles øvelse midt i timen.
Her er nogle idéer til redskaber og aktiviteter, der passer til korte bevægelsespauser i klasselokalet:
Et sjippetov til at tælle hop, enten individuelt eller i par.
En hulahopring, som eleverne sender videre eller balancerer med.
En blød bold til kast og gribelege, hvor spørgsmål kan kobles på.
Balanceøvelser på et ben, mens klassen svarer på korte opgaver.
Enkle strækøvelser, som alle kan lave stående ved deres plads.
Sådan planlægger læreren bevægelse uden at det tager tiden fra fagene
Den største bekymring for mange lærere er tiden. Når pensum skal nås, kan bevægelse virke som noget, der kommer oveni. Men bevægelse behøver ikke være adskilt fra det faglige. Tabeller kan trænes med hop, stavning kan foregå som en gåtur rundt i lokalet, og geografi kan læres ved at eleverne skal finde placeringer på et stort kort på gulvet.
Det hjælper at planlægge bevægelsen på forhånd, så den passer til emnet. En kort note i lektionsplanen om, hvornår pausen ligger, og hvad den går ud på, gør det lettere at holde fast i vanen. Det kan også være en fordel at samle nogle få faste aktiviteter, som klassen kender godt, så man ikke skal finde på noget nyt hver gang.
Vil man gøre bevægelse til en del af hele skolens hverdag, kan det give mening at tale med kolleger om, hvad der fungerer i de forskellige fag. Når flere lærere deler erfaringer, bliver det nemmere at finde aktiviteter, der passer til både fag og alderstrin, og eleverne møder en mere ensartet rytme gennem dagen.
Konklusion
Bevægelse i undervisningen er ikke et mål i sig selv, men et redskab til at hjælpe eleverne med at lære bedre. Med korte pauser, enkle redskaber og lidt planlægning kan læreren få aktivitet ind i skoledagen uden at tabe det faglige af syne. Ofte er det de små, faste rutiner, der gør den største forskel over tid.