Julesange og julekalender kan fylde skolens december med fælles aktiviteter. Men der følger også små udgifter med, som let bliver overset. Papir, sanghæfter, kalenderindhold og lærerens forberedelse hører alle med i regnestykket. Et brugbart budget begynder derfor med to spørgsmål: Hvad kræver forløbet, og hvad har skolen allerede?

Et konkret budget til julesange og julekalender i skolen

Fastlæg først rammen for én klasse frem for at købe lidt ind ad gangen. Skal eleverne synge hver morgen, åbne en kalender med opgaver eller begge dele? En kalender med en fælles sang og en kort aktivitet kræver andre indkøb end en kalender med en lille gave til hver elev.

Som regneeksempel kan en klasse med 24 elever få en indkøbsramme på 600 kr. Det er ikke en markedspris for et bestemt forløb, men et tænkt budget, som læreren kan fordele efter klassens behov. Fordelingen kunne se sådan ud:

• 150 kr. til papir, karton og udskrifter.
• 100 kr. til snor, klemmer og andet ophæng.
• 200 kr. til fælles materialer til kalenderens aktiviteter.
• 150 kr. i reserve til mangler og ændringer.

Det svarer til 25 kr. pr. elev. Beløbet siger dog ikke noget om, hvor meget familierne skal betale. Afklar først, om udgifterne kan dækkes af klassens eller skolens midler, før forældrene bliver bedt om at købe noget med hjemmefra.

Hold også gaver og undervisningsmaterialer adskilt i regnskabet. Indeholder kalenderen en sang, en gåde eller en oplæsningsopgave, behøver der ikke ligge en ting bag hver låge. Pengene kan i stedet gå til materialer, der bruges i aktiviteterne, og udgifterne kan beregnes, før december begynder.

Materialer til skolens julekalender uden skjulte småkøb

En hjemmelavet kalender er ikke automatisk billig. Kuverter, gavepapir, bånd og dekorationer kan tilsammen koste mere end forventet, især hvis indkøbene sker i flere omgange. Tæl derfor først, hvor mange skoledage kalenderen skal dække. Der er ikke nødvendigvis brug for 24 fysiske pakker, når aktiviteterne kun foregår på undervisningsdage.

Gå derefter materialeskabet igennem. Kartonrester kan blive til sangkort, og en eksisterende opslagstavle kan bruges som kalender. For budgettet er det afgørende, om materialerne allerede er til rådighed, ikke om kalenderen ser hjemmelavet ud. Nye hobbyartikler er stadig en udgift, selv om eleverne selv står for fremstillingen.

Regn på forbruget frem for kun at se på pakkens pris. Koster en pakke med ti ark kraftigt karton eksempelvis 30 kr., er arkprisen 3 kr. Skal der bruges 20 ark, bliver kartonudgiften 60 kr. Priserne i eksemplet er tænkte; den konkrete pris afhænger af størrelse, kvalitet og indkøbssted. 60 kr. rækker i regneeksemplet til 20 ark karton, der kan bruges til sangkort i en julekalender til børn.

Vælg gerne en kalender, der kan gemmes. Nummererede stofposer eller solide kortlommer kan bruges igen, hvis de opbevares samlet og tørt. Skriv en kort materialeliste, og læg den sammen med kalenderen. Den lærer, der skal bruge den næste år, kan så se, hvad der mangler, uden at købe et helt nyt sæt. Skeln dog mellem en mulig senere besparelse og årets faktiske udgift. En holdbar kalender kan stadig koste mere at anskaffe første gang.

Sangtekster, lyd og rettigheder har hver sin pris

Julesangene kan virke som den gratis del af decemberforløbet. Det kan de også være, hvis skolen bruger egne instrumenter og materiale, som den har ret til at anvende. Læreren kan udvælge sange for børn med korte vers og enkle melodier, som klassen kan øve gennem december. Men en sang på nettet må ikke nødvendigvis kopieres eller bruges frit. Der kan gælde forskellige vilkår for sangteksten, noderne og den enkelte indspilning.

Undersøg derfor skolens eksisterende aftaler, før der købes nyt sangmateriale eller et abonnement. Spørg den medarbejder, der håndterer licenser og læremidler, hvad aftalerne dækker. Der kan være forskel på brug i undervisningen, kopiering til eleverne og en juleafslutning med publikum. Hvis en optagelse skal deles digitalt, skal rettighederne til det også afklares.

Også gamle sange kræver omtanke. Selv når teksten og melodien ikke længere er beskyttet, kan en nyere bearbejdelse eller indspilning stadig være det. Sangens alder er derfor ikke i sig selv grundlag for at kopiere en nodeudgave eller hente og bruge en lydfil.

Ved køb kan prisen holdes op mod, hvor mange der skal bruge materialet. Et tænkt sangmateriale til 400 kr., som bruges af fire klasser, giver en fordelt materialeudgift på 100 kr. pr. klasse, hvis vilkårene tillader det. Sammenlign også indholdet: Følger tekster, noder og lyd med, eller skal nogle dele købes særskilt? Tjek desuden, om adgangen udløber efter december, og om skolen betaler for én eller flere brugere.

Forberedelsestid og fælles indkøb mellem klasser

Et decemberforløb kan have lave materialeudgifter og stadig kræve mange arbejdstimer. Skal læreren selv finde sange, afklare rettigheder, fremstille kalenderkort og afprøve aktiviteter, bør tiden indgå i planlægningen. Den udløser ikke nødvendigvis en ekstra regning, men tager tid fra andre opgaver.

Lav et enkelt tidsoverslag, før arbejdet begynder. Som eksempel kan der afsættes to timer til sangvalg, én time til kalenderens opgaver og én time til klargøring. De fire timers forberedelse er et tænkt udgangspunkt, ikke en norm. Har skolen allerede et brugbart forløb, kan behovet være mindre. Skal alle materialer fremstilles fra bunden, kan det være større.

Flere klasser kan dele arbejdet uden at gennemføre præcis det samme forløb. Én lærer kan samle sangforslag, mens en anden laver opgavekort. Aftal filformat, sværhedsgrad og antal aktiviteter på forhånd. Ellers kan lærerne ende med at bruge så meget tid på at tilpasse det fælles materiale, at der ikke bliver nogen tidsbesparelse.

Fælles indkøb kræver også praktisk koordinering. Ét sæt rytmeinstrumenter kan måske deles, men ikke hvis tre klasser skal bruge det samtidig. Notér derfor tidspunkter og placering i en fælles oversigt. Når decemberforløbet er slut, noteres det faktiske forbrug, eventuelle ekstraindkøb og de materialer, der er tilbage. Gem notatet sammen med sangkort og kalender, så næste budget kan bygge på konkrete erfaringer fra skolens eget forløb.