Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Programmet for 2016 er nu klart!

Danmarks Læringsfestival samler hele uddannelsessektoren om det nyeste inden for it og læring. Der er nyt lige fra dagtilbud, grundskole over ungdomsuddannelser til voksenuddannelser, brug af data, 21st learning skills og ledelse.

Hent programmet som pdf.

Tirsdag den 15. marts.

Onsdag den 16. marts.

 

Det 21. århundredes kompetencer (21st Century Skills) bliver et af de store temaer for Danmarks Læringsfestival. Professor Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet, er landets førende forsker på hvordan it kan bidrage på dette område. På Danmarks Læringsfestival vil han blandt andet fortælle om en undersøgelse af, hvor langt de nordiske lande er kommet med pædagogisk it i forhold til 21st Century Skills.

Det 21. århundredes kompetencer kan være samarbejde, problemløsning, kritisk tænkning, læring i fællesskab, projektarbejde, eleven som producent og en undersøgende tilgang til læring.

Forfatteren Tor Nørretranders vil også kunne opleves på festivalen, hvor han vil holde foredrag om forholdet mellem det digitale og det ikke-digitale i læring.

På udstillingen bliver der et stort udvalg af både digitale og analoge læremidler, og deltagerne vil også kunne se it-udstyr og software til uddannelserne.

Et område af udstillingen bliver en toolcamp, hvor elever og lærere viser, hvordan de arbejder med eleven som producent. Det foregår blandt andet ved digital fabrikation i skolen.

 

Konferencen

I konferencen kan du opleve:

  • Over 40 faglige stærke og aktuelle foredrag
  • Fokuserede spor for: Dagtilbud, Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelserne og Ledelse
  • Hver dag starter og slutter med tværgående og perspektiverende foredrag

National toolcamp

Oplev elever der arbejder med de 21. århundredes kompetencer.

Elever på Danmarks Læringsfestival

De kommunale forløb og konkurrencen på Læringsfestivalen tager udgangspunkt i kompetencerne: Samarbejde, innovation, it-anvendelse og vidensproduktion.